Planter af topkvalitet

kwaliteitsverschil_dk-1600x1200

Den frugtbare tørvejord i Nordtyskland er ideel til dyrkning af rododendroner og azaleaer. Van den Berk Rhododendron GmbH dyrker planterne på friland her, og det er en vigtig kvalitetsbestemmende faktor.

topkwaliteit_turfDyrkning på friland
Rododendroner har et fladt, bredt rodnet. De kan kun udvikle sig optimalt på friland. Den tykke tørvejord i Ipwegermoor giver, kombineret med regelmæssig jordbearbejdning og gødning, de perfekte forhold. Planterne har plads til at danne fine forgrenede, brede rodnet, som kan optage tilstrækkelig fugt og næring. Det er ikke alene en vigtig betingelse for at få stærke, sunde planter, men også væsentligt for genvæksten efter tilplantningen på det endelige voksested.

Fyldige planter
Planterne plantes først og fremmest med stor indbyrdes afstand for også at opnå en god og tæt forgrening over jorden. Derefter knækkes blomsterknopperne af planterne i en række vækstsæsoner, hvilket stimulerer planterne til midlertidigt at bruge energien på udviklingen af grene og blade i stedet for at bruge energien på blomstringen og frødannelsen. Denne arbejdsintensive handling og den regelmæssige beskæring af rododendronerne giver kompakte, fyldige planter. Planterne er bredere end normalt, falder mindre hurtigt åbne og giver også et fint billede uden for blomstringsperioden.

Genvækst
Det er kun stærke planter, som vokser godt på deres nye voksested i projekterne. De lider mindst under omplantningen og er bedre i stand til at komme igennem det første vanskelige år. De kan også bedre modstå ekstreme vejrforhold eller midlertidig vandmangel. Det er tilstrækkelige grunde til ikke alene at se på blomstringsfarve og højde ved udvælgelsen af rododendroner og azaleaer, men også bedømme planterne kvalitetsmæssigt. Planterne fra Van den Berk Rhododendron GmbH har en ukendt lav frafaldsprocentdel. De står garant for langvarig (blomstrings)glæde!

topkwaliteit_plantgaten-1