Form- og espalier-træer

                                                      Oversigt over sortiment af form- og espalier-træer
                                                      Eksempler på espalier- og formtræer


Espalier- og formtræer er gennem årelang formning og/eller beskæring formet til for eksempel naturlige parasoller, flade skærme eller stive kegler. Man kan næsten ikke forestille sig den nutidige havearkitektur uden formtræer. Forskellige former er en berigelse for linjespillet i mange haver. De kan bruges til mange ting og passer næsten også altid i en lille have. Herunder angives enkelte iøjefaldende kendsgerninger mht. espalier- og formtræers opståen og anvendelse.

Topiary
I de gamle skrifter om havekunst blev de mange forskellige former for formklippede træer og hække kaldt for topiary. Fænomenet stammer helt tilbage til tiden omkring Julius Cæsar, men denne kunst blev først berømt gennem bogen Hypnerotomachia Poliphili (1499) skrevet af Francesco Colonna, hvor der var afbildet en topiary-samling. Han introducerede også fantasiformer og menneske- og dyrefigurer for det brede publikum.
vormbomen-2leilindes
Praktiske træformer
Espalier- og formtræer blev også ofte brugt af landmænd til kvægindhegning, markadskillelse eller solafskærmning til pigtråden kom frem. Henholdsvis ved brug af beskårede læbælter, hække og espalier-lindetræer. Sidstnævnte gav den ønskede skygge om sommeren, men begrænsede næppe lysindfaldet om vinteren. Espalier-lindetræer er stadig populære nu om stunder.

Dekorativ espalierfrugt
Formningen af frugttræer – kort sagt espalierfrugt – er opstået af praktiske grunde for meget lang tid siden. Frugten modner bedre, når den er tæt op ad en solopvarmet mur, så bøjning og formning af grene op ad en mur giver bedre frugt. Der blev skrevet om det for første gang i 1561. Denne beskæringskunst har først og fremmest fået en dekorativ funktion med de nye dyrkningsmetoder. Træerne giver dog stadig en maksimal frugthøst af høj kvalitet.

Det centrale etagelindetræ
En smuk historisk anvendelse er lindetræet beskåret i etager, hvor den nederste etage støttes af en rundkreds af stolper. Der blev afholdt markeder, afsagt dom og udvekslet nyheder under de gamle træer. Lindetræet var en central del i mange landsbyer.
vormbomen-1-etagelinde-geloofsboom
kontakt direkte

Jeg ønsker: Mere information Anmode om et pristilbud

Jeg ønsker at fortsætte med at modtage nyheder om træer i fremtiden.

send