søg

bomenboek-van-den-berk-over-bomenEt komplet opslagsværk
“Van den Berk om træer” indeholder 880 sider og omfatter information om hver sort og kultivar, som forekommer som allétræ i Europa. Der er en omfattende beskrivelse af cirka 800 forskellige træer, og de er visualiseret med pragtfulde farvefotos. Med udgivelsen af ”Van den Berk om træer” er information, som ikke fandtes før eller var begrænset, nu blevet samlet overskueligt. Bogen er udarbejdet på en måde, så læseren kan finde den ønskede information på forskellige måder. Bogens indgangsmuligheder varierer fra ”at finde information” til ”at få inspiration”. Ved anvendelsen af en række nyudviklede symboler tydeliggøres de beskrevne træers karakteregenskaber, specifikke kendetegn og brugsværdier med et øjekast. Symbolerne findes også i et omfattende søgesystem bagest i bogen. Det komplette opslagsværk bliver udgivet på fransk, tysk, engelsk og hollandsk.

Udarbejdelse
Det siger sig selv, at Van den Berk planteskoler er stolt af denne bog. Der er brugt cirka to år på udarbejdelsen af bogen. Der er samlet billedmateriale af træer på veje, i landskaber og planteskoler fra forskellige afkroge af verden. Dendrologer har undersøgt den korrekte beskrivelse af bladsnit, blomsterforme og grenstande. ”Van den Berk-teamets” mangeårige erfaring er samlet i denne bog.
De har selv sat deres viden og erfaring per træ på papiret, og der blev til sidst udledt specielle korte, tydelige, praktiske tekster. Efter kontrol af dendrologer og specialiserede redaktører kunne designere og derefter trykkere starte deres arbejde.

Brugergrupper
Bogens målgruppe er bred som følge af den valgte opbygning og inddeling af ”Van den Berk om træer”. Alle der er interesserede i træer, erhvervsmæssigt eller hobbymæssigt, hører faktisk til målgruppen.