Van den Berk planteskole
choose your language:
 

“Stor vinterhårdhed som følge af god timing”

winterhardheid-kluit-in-de-sneeuwI visse områder i Tyskland, Østrig, Schweiz, Skandinavien og Østeuropa stilles der spørgsmål til vinterhårdheden for træerne fra Van den Berk planteskoler. Utallige leveringer i hele Europa beviser dog allerede, at træerne ikke har problemer i koldere områder takket være minimumstemperaturer fra -15 til -20 °C (kilde: Koninklijk Nederlands Meteorologisch Instituut (Det Kongelige Hollandske Meteorologiske Institut)) som træerne allerede har klaret på planteskolen i Holland.

Gener
Vinterhårdhed sidder i træernes gener. Træer som forekommer naturligt i milde klimatologiske zoner er naturligvis ikke så frostresistente som træer fra kolde områder. Det er dog muligt at ”hærde” individuelle træer. Hvert træ opbygger sin vinterhårdhed om efteråret. For en optimal hærdning skal planten udsættes for temperaturer under 5 °C i nogle nætter. Derefter må træerne heller ikke omplantes for hurtigt til områder hvor det er betydeligt koldere, så som højtliggende områder.
Om foråret, når det bliver varmere, aftager alle planters vinterhårdhed. Hvis temperaturen forbliver over 15 °C i nogle dage, kan vinterhårdheden mindskes betydeligt.

Sen frost

Det er især i områder med fønvind eller ved ekstrem afkøling af luften efter et varmt forår, at planterne kan tage skade som følge af sen frost. Ved vurderingen af frostresistens betyder det, at det sammen med den absolutte minimumtemperatur også er vigtigt hvornår planten udsættes for frost, og hvorvidt planten er hærdet.

Timing
Der opstår skader hvis planterne omplantes for tidligt, dvs. når de endnu ikke er afmodnet. Her er leveringstidspunktet og den korrekte behandling på stedet (kølig opbevaring) yderst vigtigt. Det gælder især ved flytning til områder med store temperaturændringer og for dale med fønvind, men det er forskelligt fra træ til træ. Hvis træerne springer tidligt ud, hvilket er bestemt af plantens genetiske anlæg, medfører det under visse forhold tidligere skader.

Beskyttelse
Det er vigtigt at kende de mulige skadesårsager for at beskytte træerne. Det er især vanskeligt ved indirekte frostskade. Der kan for eksempel opstå skader som følge af tørke, der minder meget om ren nedfrysning efter en lang vedvarende hård frost. Specielt kombinationen af frost, udtørrende vind og intensiv vintersol udgør en stor fare. Stedsegrønne træer kan ikke trække fugt fra den frosne jord og tørrer ud i stærk sol og kraftig vind. Det vil være nyttigt for disse træer at blive godt beskyttet de første vintre. Det samme gælder for stammerne på nylig plantede træer. De kan beskyttes mod solen ved at vikle en sivmåtte om stammen.
Du kan finde information om vinterhårdhed for særskilte plantesorter og –varieteter i bogen ”Van den Berk on Trees”. USDA-vinterhårdhedszonen er angivet ved hver plante. Klassificeringen af planter i vinterhårdhedszoner angiver bestemte sorters og varieteters modstandsdygtighed i forhold til den gennemsnitlige minimumtemperatur. Du kan også få rådgivning af medarbejderne på Van den Berk planteskoler.

winterhardheidszones-kaart-1

 Download Pdfwinterhardheidszones-kaart-2

Download Pdf
kontakt direkte

Jeg ønsker: Mere information Anmode om et pristilbud

Jeg ønsker at fortsætte med at modtage nyheder om træer i fremtiden.

send