Plantning af træer

Det rette tidspunkt at plante et træ, der er dyrket på friland, er i hvileperioden.
For løvfældende træer er det fra det tidspunkt, hvor træerne har tabt deres blade og er afhærdede, til saftstigningen igen begynder om foråret. I Vesteuropa kan træer med rodklump generelt plantes fra midten af november til slutningen af april, men det afhænger i høj grad af de klimatiske forhold og træarten. Temperaturen om efteråret og foråret spiller en vigtig rolle, og desuden taber ikke alle træer deres blade på samme tidspunkt. Det samme gælder om foråret for tidspunktet, hvor bladene udvikler sig. For stedsegrønne træer og nåletræer er plantesæsonen generelt noget længere end for løvfældende træer. Træer, der er dyrket i container, kan plantes hele året. Det er generelt træer i mindre størrelser.

Hvornår skal træer plantes?

Efteråret er det ideelle tidspunkt at plante træer. Træets genetablering på det nye voksested bestemmes af i hvilken grad træet udvikler nye finrødder. Dette afhænger af forskellige faktorer såsom jordens fugtindhold og jordtemperaturen. Om efteråret er disse faktorer generelt gunstige. Jordtemperaturen er da stadig så høj, at træerne efter omplantningen og inden vinteren sætter ind, fortsat vil udvikle nye finrødder. Når antallet af finrødder øges, bliver det lettere at optage vand det følgende forår. Træerne påvirkes mindre af omplantningsstress og vil hurtigere genoptage væksten. Det mest ideelle er derfor at plante træer om efteråret, men i praksis er det ikke altid muligt.

Plantning af træer: Komplet trin-for-trin-guide

I denne trin-for-trin-guide lærer du, hvordan du planter træer effektivt. Fra etablering af plantehullet til beskæring efter plantning gennemgår vi alt, hvad du skal vide for at sikre, at nyplantede træer etablerer sig sundt og kan vokse frodigt i fremtiden. Denne trin-for-trin-guide giver de nødvendige oplysninger til vellykket plantning af træer.

1. Plantning af træer: etablering af plantehul

Etabler et rummeligt plantehul med en diameter på 1,5 til 2 gange rodklumpens diameter. Fx: Træet har en rodklump med en diameter på 60 cm, og plantehullet skal da have en diameter på mindst 90cm, men helst 120cm. Gør plantehullet lidt mindre dybt end rodklumpens højde. Af hensyn til iltudvekslingen må træet under ingen omstændigheder stå dybere, end det stod i planteskolen! Ved store træer skal du tage højde for, at træet kan sætte sig på grund af rodklumpens vægt. Den kan presse jorden nedenunder sammen, især hvis jorden endnu ikke har sat sig godt, fx ved nybyggeriprojekter (fig.1). Løsn bunden af plantehullet grundigt i en spades dybde, og løsn om nødvendigt også siderne. Siderne i ler- eller siltjord kan blive smurt tætte under gravningen, især når de er våde. Ved at løsne dem med en spade kan rødderne vokse bedre videre. Bland eventuel ny jord med den eksisterende jord. Nogle gange vælger man at fylde hullet med havejord. Bland den allerede i bunden med den eksisterende jord, så rødderne lettere kan vokse videre ud fra plantehullet.

2. Plantning af træer: forankring af træer

Et nyplantet træ skal forankres for at undgå, at det blæser skævt. Den mest anvendte forankring er overjordisk forankring med to eller tre pæle. To pæle er tilstrækkeligt til mindre træer, op til stammeomkreds 25-30cm. Større træer med en stammeomkreds fra 25-30cm planter du helst med tre pæle. Vælg pæle med en længde og tykkelse, der passer til træets størrelse. Til højstammede træer med en fri stammehøjde på min. 200 cm anvender du træpæle på 250 cm. 100 cm går i jorden, og 150 bliver over jorden. Ved kortere stammelængde vælger du en kortere pæl.

Bor 2 eller 3 huller i jorden lige ved siden af rodklumpen med et jordbor, over for hinanden eller i trekantformation, og slå træpælene solidt i jorden. Mindst halvdelen af pælene skal være under jorden. Når du bruger 2 pæle, skal du tage højde for den mest almindelige vindretning. I Nederlandene er det sydvestenvind. I det tilfælde placeres pælene mod sydøst og nordvest. Fyld plantehullet op med jord. Jordlivet kan stimuleres ved at blande en organisk jordforbedring eller velomsat kompost i jorden. Stamp jorden i plantehullet godt undervejs. Forbind toppen af de tre træpæle med lægter, så de danner en solid konstruktion.

Ved brug af to pæle er dette ikke nødvendigt. Anbring et træbånd fra hver pæl omkring stammen, og søm det fast på træpælen. Træbåndene må ikke sidde løst, men der må heller ikke være spænding på dem. Efter cirka 3 år vil træpælene være nedbrudt, og den overjordiske del kan fjernes. Træet har da fæstnet sig tilstrækkeligt til at kunne vokse videre uden støtte.

3. Plantning af træer: etablering af vandingskant

Nye træer skal have ekstra vand i mindst de første to år. Mængden afhænger af vejret og træarten. Brug en vandingskant af jord eller plast for at sikre, at vandet siver godt ned i rodklumpen. Vandingskantens diameter skal være den samme som rodklumpens, så vandet også trænger ind i rodklumpen (figur 5). Kontroller i tørt vejr 1 x om ugen fugtigheden ved siden af rodklumpen, og vand efter behov. Når der er behov for vand, skal du give en stor vandmængde på én gang i stedet for lidt hver dag. Jordfugtigheden kan fx kontrolleres med et jordbor eller ved at stikke en spade i jorden. Hold rodklumperne fugtige hele vækstsæsonen, men ikke drivvåde! Træer kan også dø af for meget vand; så er der for lidt ilt i jorden, og rødderne rådner. Ud over en vandingskant findes der også andre metoder til at vande træer.

Download vores plantevejledning som PDF

Beskæring efter plantning

Sunde træer har en naturlig balance mellem krone og rødder. Denne forstyrres, når træet optages, fordi ethvert træ uundgåeligt mister en del af sine rødder under optagningen. Rødderne kan derfor føre mindre vand til kronen, hvilket medfører stress. Træet reagerer ved at danne færre og mindre blade og derved reducere sit bladareal. Hvis vandmanglen bliver for stor, afstøder træet endda ved i kronen, med risiko for at vækstformen påvirkes. Derfor er vanding nødvendig de første to år, men dette alene er ofte ikke tilstrækkeligt. I lange varme perioder eller ved ekstremt høje temperaturer kan bladene tørre ud, selv om rodklumpen er fugtig. Rodkapaciteten er da ganske enkelt ikke tilstrækkelig til at føre den nødvendige mængde vand til kronen. Mere vanding er i det tilfælde ikke en løsning og har kun ulemper som iltmangel og rodråd. Den eneste løsning er at reducere vandbehovet og beskære træet. Helst allerede ved plantningen, så man undgår, at træerne lider meget under spidsbelastningsperioder. I de første to år vil kronerne derfor have noget mindre volumen, men træerne påvirkes mindre af stress, etablerer sig hurtigere og udvikler sig derefter bedre.

Man beskærer i et- eller toårigt ved. Det tykke ved i kronen skal bevares. Heri findes reserveføde, som træet har brug for til at udvikle nye rødder. Det er ikke nødvendigt at beskære alt det et- og toårige ved, der er til stede på træet. Træer med meget ved i kronen har brug for en kraftig beskæring, men træer med lidt ved i kronen, som for eksempel en Ailanthus, beskæres kun minimalt. For ikke at skade træets vækstform er det klogt at bevare endeknopperne og kun fjerne sideskud.

Læs her interviewet med Cees van Casteren om beskæring efter plantning.

Stammebeskyttelse mod solskoldning

Desværre forekommer det stadig oftere: revner i stammen som følge af overophedning. Transporten af vand i stammen beskytter normalt barkens celler mod overophedning, men efter plantning transporteres der mindre vand til kronen, og dette kølesystem fungerer ikke tilstrækkeligt. Stammen risikerer derfor solskoldning. Den nedgående sol er den største synder, fordi den står vinkelret på stammen og med sin varme kan opvarme cellerne så meget, at de ødelægges. Derfor er solskoldning som regel også synlig på træets vestside.
Især træer med glat og tynd bark er meget sårbare og skal beskyttes. Det kan ske ved at pakke stammen ind i kokos- eller sivmåtter. Træer med ru bark og træer, der er forgrenede fra bunden, er mindre sårbare og har som regel ikke brug for beskyttelse.

Bemærk: Tidligere blev jute ofte viklet omkring stammen, men praksis har vist, at det kan have ulemper. Da juten er viklet stramt omkring stammen, kan der opstå varmeophobning under den. Temperaturen kan da stige kraftigt med negative følger for barken og resten af træet